Sarangkhot – Paragliding

Rækkefølgen af aktivitererne i Pokhara er afhængig af vejret, så tag lige dato’erne med et gran salt.

Paragliding er en helt vild oplevelse her i Pokhara hvor du har udsigt til Himalaya mens du flyver. Er du til et adrenalin-kick er dette bestemt noget for dig (se video nedenfor). Det er mest spændende ved starten, ellers er flyveturen faktisk stille og rolig. Det fås nok heller ikke meget billigere (ca 4-500 kroner + tillæg for foto/video).

Paraglidingen starter fra en lille bjerg “knold” der hedder Sarangkot og som er 1550 meter høj. Herfra svæver man 700 højdemeter ned til landingspladsen ved søen Phewa Tal. Jeg vil tro at man får ca. 20-30 min. i luften. Hvis I ønsker at prøve paragliding, vil vi gerne vide det en uge før, så vi kan booke en tandem-tur til jer 🙂 -man flyver med en erfaren pilot, -vi fik at vide at alle selskabets piloter har fløjet i mindst 7 år, men det skal man nok tage med et gran salt.

Klik på teksten “Pokhara Paragliding” for at se video’en i bedre kvalitet direkte i Youtube.

For dem som ikke ønsker at paraglide, kører vi op til Sarangkhot om morgenen. Herfra er der i klart vejr en fantastisk udsigt til en perlerække af bjergtoppe i Anapurna bjergkæden med Gandaki kløften i forgrunden. Vi nyder udsigten med en kop kaffe, nepali the m.m. i “Banjyang Village Restaurant & Lodge”.

Banjyang Village Resort
Udsigten fra Sarangkot November 2019
Klik på teksten “Pokhara Paragliding” for at se video’en i bedre kvalitet direkte i Youtube.
Udsigten fra Sarangkot Juli 2007 (Lasse og Sofie)

Når vi har nydt kaffen, går vi ned og ser på paragliderne der tager afsted 🙂

Herefter er der to muligheder.

  • Man trekker de 700 højde-meter ned til landingspladsen, -det er hårdt for lår-basser og knæ, så man skal have rimeligt gode ben, og ihvertfald ikke ondt i knæerne. Vi går i roligt tempo, så alle kan være med. Gåturen tager 3-4 timer (lidt afhængig af hvor mange stop vi gør)
  • Man bliver siddende så længe man lyster og betragter bjerge og paraglidere og tager derefter en taxi ned til Pokhara igen. Her er der f.eks. mulighed for at leje en kano eller en cykel-båd og sejle ud på søen (sejl ud imod vinden, -den kan friske op, og så kan det være hårdt at komme hjem igen), -eller man kan bare slappe af og hygge sig ved “Lakeside”.
Trekking fra Sarangkot til Phewa Tal (søen).

Sidst vi gik ned, var vi heldige at støde på en flok aber.

Klik på teksten “Sarangkhot ..” for at se video’en i bedste kvalitet i Youtube.
Rotur på Phewa Tal.

I aften kan dem der har lyst tage med på “RoadHouse Pizza”, -eller I kan selv finde et hyggeligt sted blandt de mange restauranter på Lakeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *