Forsikring

En rejseforsikring er absolut nødvendig, så du har hjemtransport med ledsager hvis du bliver syg, og hjælp til at komme på et godt hospital herude, hvis det bliver nødvendigt. Den dækker også til hjemtransport hvis et nært familiemedlem bliver syg eller dør derhjemme.

Forsikringen kan købes til den enkelte rejse. Man kan som regel vælge flere dæknings-niveauer som “Standard” eller “Super”, -forskellen er som regel bare det maksimale beløb som forsikrings-selskabet dækker (og e.v.t. nogle special-tilfælde hvor Super forsikringen også dækker, som f.eks. skisport). Standard dækningen er som regel rigeligt. Man kan som regel også til-vælge “Varige Men”, “Bortkomst af bagage” og “Erstatningsferie ved sygdom”. De to første har man ofte en anden forsikring der dækker. En sådan enkeltrejse-forsikring koster i den mest skrabede udgave p.t. 451 kr hos Goudaforsikring.dk for 16 dage og med 1000 kr. selvrisiko.

Normalt har dit eget forsikrings-selskab et billigere tilbud på en års-rejse-forsikring (verden) for hele familien, så prøv det i første omgang.

Man kan også overveje en afbestillings forsikring, f.eks. hvis man har et helbred der gør at man ofte er syg. Afbestillingsforsikringer dækker så du får det beløb tilbage som du har betalt for ferien, hvis man bliver forhindret i at rejse til det planlagte tidspunkt af en årsag som man ikke selv er herre over (sygdom, krig i landet man rejser til, men ikke at man kører for sent hjemmefra til flyet). For denne rejse er det nok ikke pengene værd, eftersom det eneste du mister er flybilletten, og hvis du afbestiller flybilletten inden afrejse-tidspunktet, så kan du få knapt halvdelen af beløbet tilbage.

Afbestillings forsikring SKAL købes samtidigt med billetten. De fleste forsikrings selskaber godtager dog at man køber afbestillings forsikring op til en uge senere, hvis der er længe til afrejse-tidspunktet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *