Introduktion

Rejsen

Med “Vores Nepal” vil vi nu gerne give jer muligheden for en guidet rundrejse i Nepalesisk Kultur og Natur – sådan som vi har kendt og oplevet den gennem mange år. Vi glæder os rigtig meget til nu at kunne vise dette spændende land frem for jer !

Lidt baggrund: Vi blev udsendt til Nepal af Danmission i 2002 og boede/arbejdede i Kathmandu indtil 2007. Vi har besøgt landet regelmæssigt siden, og er nu flyttet herude igen, for at se om vi kan hjælpe dem som har allermest brug for det, igennem en Kirke der ligger i et slum-område af byen Butwal.

Rejsen er en oplevelses-rejse, hvor I kommer i nærkontakt med den Nepalesiske kultur. Nepal er et u-land, så forvent derfor at I til tider vil blive bragt på kanten af jeres komfort-zone 🙂 Vi sørger dog langt de fleste nætter for indkvartering hvor I både kan tage brusebad i varmt vand, og hvor der er blæser og/eller aircondition, så I kan blive kølet af. Vi har også prioriteret en god nattesøvn i form af gode senge (så godt som det bliver i Nepal, hvor man normalt sover på en “sten”). Nogle dage indeholder aktiviteter som kræver fysisk udfoldelse, men for jer der ikke orker det, skal vi nok sørge for spændende alternativer. Den største udfordring er nok de lange – men også spændende – busture 🙂 Der er program på hver dag, men har man mere lyst til det, kan man sagtens tage en dag på egen hånd 🙂

Vi har planlagt en 16 dages rejse rejse der bringer jer til både kendte turist-destinationer (Pokhara og Chitwan), men også til steder hvor turister normalt sjældent kommer (Butwal og Tansen). På rejsen’s hjemmeside er der et billede for hver dag (eller gruppe af dage), og når i klikker på billedet, kan I læse mere om hvad der er planlagt for den/de pågældende dag(e).

Fra hjemmesiden’s hovedmenu, kan man navigere til forskellig information, -bl.a. denne side, og sider omkring økonomi, og praktisk omkring hvad man skal pakke, vaccination, visa m.m.

Nepal

Nepal er ca. 3.5 gange større end Danmark og der bor ca. 5 gange så mange mennesker. Der er ca. 75 forskellige folkestammer i Nepal, med hver deres sprog, men alle – der har gået i skole – taler fælles-sproget Nepali.

Nepal spænder utroligt vidt både hvad angår kultur og natur: Jeg har efterhånden besøgt 45 lande, og kender ikke andre lande der spænder tilnærmelsesvis så bredt.

På “Terai” mod syd er landet fladt og vi befinder os i bare 100-200 meters højde. Her er der tropisk klima. Befolkningstætheden er tæt på at være den største i verden, og folk er relativt fattige. Den oprindelige befolkning her kaldes “Tharu”. De er mørke i huden, og ernærer sig hovedsageligt ved landbrug. Vi kommer til at møde befolkningen på Terai på nærmeste hold, og kan også få en snak med dem på nepalesisk (vi taler nepali til husbehov). På Terai er der et par national-parker hvor der bor rigtig mange spændende dyr som vi skal møde nogle af: Næsehorn, Bengalske Tigre, Leoparder, Elefanter, Bjørne, Krokodiller, Aber, Antiloper, Påfugle og et væld af andre fugle som f.eks. is-fugle, storke, ørne og træsko-næb. Der er også en del krybdyr. Gekko’en er vores bedste ven, da den bl.a. spiser de myg, som der også er en del af på Terai 🙂 Folk på Terai har forskellige animistiske religioner blandet med Hindiusme. Vi kommer på denne rejse til at stifte bekendskab med Terai folket, landskabet og dyrene i Chitwan og Butwal.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I den anden ende – mod nord – tårner der sig en perlerække af verdens højeste bjerge op. Her er meget ufremkommeligt (ingen veje) samt meget koldt om vinteren. Her bor der bare ganske få mennesker (sherpaer) og her her ingen veje, kun stier man kan gå på. Sherpa’erne er relativt velhavende, da de lever af turisterne. Langt de fleste er Budhister her. En trekking tur i dette område er en storslået oplevelse, men tager i sig selv et par uger, så vi kommer ikke dertil i denne omgang. Det tætteste vi kommer er Pokhara, hvorfra vi kan se alle bjerg-tinderne, såfremt vejret er klart.

Imellem Himalaya og Terai, er der så et ”bakket” landskab med bjerg-tinder fra 1000-4000 meters højde, -her ligger bl.a. Pokhara og Kathmandu. Der bor mange mennesker og befolkningsgrupper i dette område. Temperaturen er behagelig det meste af året. Man ernærer sig ved landbrug, turisme eller handel, -eller også har man en betroet stilling i det offentlige (familie og venner til dem der har magten), hvortil der desværre falder RIGTIGT mange korruptions-penge fra projekter sponseret af f.eks. Danida og andre organisationer.

Åndeligt set er Nepal også en kæmpe kontrast til Danmark. Hvor religion er blevet tabuiseret i Danmark – hvor det ikke længere hører hjemme i det “offentlige rum” og hvor alt skal være religions neutralt (frit) – så er det noget alle beskæftiger sig med her, som en synlig del af deres hverdag. De fleste her er Hinduer. Mange er også Budhister. Grundlæggeren af Budhismen – Buddha – blev født ca. 20 km fra Butwal hvor vi bor (I Lumbini), og mange Buddhister valfarter til Lumbini. Hinduerne har mange guder. Budhisterne har ingen. Så er der os Kristne, der tror på én Gud, og så er der også en del muslimer her i Nepal, -der har lagt deres tro på Gud i hænderne på profeten Muhammed.

Nepal er kontrasternes land, ikke bare på geografi, klima og religion, -der er også kæmpe forskel på rig og fattig. Lige så rent der er i de øde egne, ligeså beskidt er der i stor-byerne og langs vejene, hvor folk bare smider deres affald. Miljøbevisthed er desværre en by i Rusland 🙁 

Vores vision

Vi har selv en vision om at være med til at hjælpe kirken i Nepal med den diakonale del af arbejdet, -at kunne hjælpe dem der har det aller vanskeligst i Jesu navn. Vi er derfor flyttet ned til en kirke der ligger i et slum-område af Butwal, og følger nu deres arbejde. Vi regner med at Gud giver os inspiration til hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Vi kommer til at besøge Butwal og kirken der et par dage også. 

Vi glæder os rigtig meget til at guide jer til nogle både spændende og berigende oplevelser, i en del af verden der er utrolig forskellig fra vores.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *